Det er svært at undgå at høre om Lunar (tidligere LunarWay), hvis man bevæger sig rundt på internettet i Danmark. Lunar har med andre ord taget Danmark med storm, og man kan måske godt kalde dem for det danske Revolut eller Wise. Selv om de ikke kan tilbyde en gratis erhvervskonto som de udenlandske konkurrenter, så er Lunar ofte den billigste erhvervskonto, fordi de har gratis oprettelse.
Ligesom Revolut Business har Lunar Business forskellige pakker, de danske virksomheder kan vælge imellem. Den billigste pakke koster 205 kroner om måneden, hvor den dyreste koster 355 kroner om måneden. Der er nogle ting, der kan være til at gøre, at du reelt set ikke har et valg mellem to pakker Solo og Grow. Disse ting kommer vi ind på længere nede i denne artikel.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt Lunar Business er den helt rigtige erhvervskonto for din virksomhed, så er du i gang med at læse den helt rigtige artikel. Vi kommer ind på en række punkter, som vi mener, du skal være opmærksom på, inden du vælger en erhvervskonto.
Hvad er Lunar Business?
Lunar Business er den del af Lunar, der er for virksomheder. På deres hjemmeside skriver de, at de er en “erhvervskonto til iværksættere skabt af iværksættere“. Du kan dog sagtens ansøge om en Lunar Business konto, selvom du ikke er en nystartet virksomhed eller lignende. Nogle virksomheder anvender både Lunar Business samt en af de andre udenlandske erhvervsbanker som supplement.
Denne erhvervskonto er så populær, at hver anden nystartet virksomhed vælger dem. Det står inde på deres hjemmeside, og man kan dog diskutere, om det ikke er fordi det generelt er svært at få en erhvervskonto i Danmark. Af denne grund ansøger man hos de forskellige banker for at se, om man får en accept.
Vi har erfaret, at mange danske virksomheder vælger netop Lunar Business, hvis de ikke kan få en erhvervskonto i de andre danske banker. Det kan der være mange gode grunde til, men vi tænker, at Lunar har ambitioner om vækst, hvorfor de tager nogle kunder ind, som andre ikke vil have. Det er vigtigt at pointere, at der er tale om legitime danske virksomheder i alle tilfælde – så det er ikke en negativ ting i sig selv.
Når du opretter en erhvervskonto hos Lunar Business, så får du en række forskellige fordele, som du måske ikke får i de andre danske banker. Dette er inkluderet i prisen, og man skal generelt ikke tænke på alle mulige gebyrer, da langt de fleste ting er inkluderet.
I det følgende går vi dybere ned i detaljerne omkring erhvervskontoen fra Lunar Business. Det har til formål at gøre det nemmere for dig at finde ud af, om det er den rigtige konto for dig.
Fordele
Vi synes helt klart, at en af de helt store fordele ved Lunar Business er, at prisen er meget gennemsigtig. Hos de andre banker kan de være lidt kryptiske, når det kommer til de forskellige gebyrer forbundet med at have en erhvervskonto hos dem. Derudover er oprettelsen meget nem.
Nogle af de nedenstående fordele kan være begrænset til en af deres pakke, hvorfor vi anbefaler, at du tjekker op på, om en given fordel er en del af din ønskede pakke.
Konto og kort
Følgende fordele er inden for kategorien konto og kort.
Danmarks billigste erhvervskonto
De skriver, at de er Danmarks billigste erhvervskonto. I princippet er dette ikke forkert, da de sammenligner på en helt bestemt måde med de andre banker. Man kan dog diskutere, om de er den billigste erhvervskonto på længere sigt.
Undgå negative renter
Du slipper for at betale negative renter af op til 250.000 kroner. I de fleste banker betaler du en negativ rente på 0,60% fra den første kroner. Forventer du derfor at have 250.000 kroner stående året rundt, så sparer du altså 1.500 kroner på dette. Dermed bliver det måske alligevel Danmarks billigste konto.
Betalinger
Følgende fordele er inden for kategorien betalinger.
Automatiserede betalinger
Med Lunar Business kan du sætte automatiske ind- og udbetalinger op. Du kan anvende Betalingsservice, Leverandørservice og køre automatisk lønkørsel. Dette kan man måske også gøre igennem andre services, men det er en god ting, at dette er inkluderet i pakken.
Dette er ikke muligt med hverken Revolut Business eller Wise Business.
Nem betalingsløsning til webshop
Lunar opkøbte Paylike (konkurrent til Stripe) i 2021. Dette betyder, at du kan ansøge om en konto hos en betalingsløsning på 3 minutter. Tidligere kunne dette tage lang tid. Skal du hurtigt i gang med en webshop, så er dette en stor fordel.
Dette er dog også muligt med Revolut Business.
Hurtig og nemt checkout
Kommer snart.
Økonomistyring
Følgende fordele er inden for kategorien økonomistyring.
Udgiftsstyring og firmakort
Du kan slippe for private udlæg og en masse papirarbejde ved at få et firmakort til dine medarbejdere. De tager blot et billede af kvitteringen, og så er den klaret. Dette minder meget om Pleo, som man skal betale for separat. Du kan overføre alle disse ting automatisk til Billy, Dinero eller e-conomic – og dette fører os til det næste punkt…
Automatisk bogføring
Det er muligt at integrere din erhvervskonto fra Lunar Business med dit favorit regnskabsprogram såsom Billy, Dinero eller e-conomic. Kvitteringer kan eksporteres direkte til systemener, og så kører noget af dig bogføring helt automatisk.
Dette er en helt klar fordel over både Revolut Business og Wise Business, indtil dette bliver implementeret af regnskabsprogrammerne eller bankerne selv.
Adgang til flere brugere
Kommer snart. Dette er dog allerede muligt hos Revolut Business og Wise Business.
Fakturaer
Kommer snart.
Spar penge
Følgende fordele er inden for kategorien spar penge.
Det ultimative abonnementsoverblik
Lunar Business viser dig, hvilke abonnementer du bruger i din virksomhed. Dette er en fin lille fordel, men hvis man laver bogføring, som man skal, så ved man også, hvad man har af abonnementer.
Rabatter til din virksomhed
Du kan få rabatter, der har en værdi på op til 17.500 kroner. Dette kræver selvfølgelig, at du bruger nogle penge hos deres samarbejdspartnere. Eksempler på rabatter som mange virksomheder kan få brug for: 50% hos Billy de første 6 måneder, 50% hos Salary det første år, 1000 kroner i rabat hos Meneto det første år og nogle rabatter hos One.com.
Cyberforsikring og rejseforsikring
Som en ekstra fordel får du cyberforsikring (RiskPoint) og rejseforsikring (Tryg) med i prisen. Skulle der være indbrud i app'en, så du er dækket op til 4.000.000 kroner. Du får også IT-konsulentbistand samt juridisk rådgivning på op til 1.000.000 kroner. Hvis du rejser, så dækker rejseforsikringen de basasle ting, man forventer af en rejseforsikring.
Analytics dashboard
Kommer snart.
Finansiering
Følgende fordele er inden for kategorien finansiering.
Lån med Qred
Du kan tage et erhvervslån igennem app'en (Qred). Qred er dog ikke nødvendigvis den bedste løsning for dig og din virksomhed, hvorfor du bør sammenligne erhvervslån på vores hjemmeside, inden du vælger en udbyder.
Hvad koster Lunar Business?
Som vi var inde på tidligere, så har Lunar Business to pakker Solo (205 kroner om måneden) og Grow (355 kroner om måneden). Dette er en mere kompliceret struktur sammenlignet med Wise Business, men det er mere simpelt sammenlignet med Revolut Business. Uanset hvilken pakke du vælger, så kan du klare din daglig forretning.
På nedenstående billede kan du se, hvad forskellen mellem de to kontotyper er:
Det første man lægger mærke til er at man får 3 erhvervskonti med Grow, hvor man “kun” får 1 erhvervskonto med Solo. Har man brug for flere, så bør man vælge Grow. Du kan dog opnå den samme fordel ved at anvende Revolut Business. Med hver konto får man så også et Visa-kort uden årligt kortgebyr.
Nu kommer det meget vigtige. Hvis I er flere virksomhedsejere, så kan I ikke få Lunar Business Solo, da man kun kan få denne pakke, hvis der er 1 ejer af virksomheden. Danmarks billigste erhvervskonto kan pludselig blive til en dyrere konto bare fordi I er flere ejere.
Skal du have kort til dine medarbejdere og erstatte Pleo, så skal du have Grow. Der får du muligheden for at sætte beløbsgrænse og styre en masse udgifter. Det samme kan gøres i Revolut Business, men fordelen her er, at der er tale om danske kort, og så kan bogføringen også ske automatisk. Du kan også tilknytte andre erhvervskonti til din konto med Grow, så du har et komplet overblik. Det er uklart, om de importerede transaktioner også kan blive bogført automatisk.
Ligesom med Revolut så kan du få virtuelle Visa-kort. Har du brug for mere end 1, så bør du få dig Grow. Virtuelle kort bruges dog til helt specielle ting, og det er ikke en ting, du bør vælge Lunar Business for. Der findes andre services online, hvor du kan lave virtuelle kort.
Vil du spare lidt ekstra penge på forsikringer, så er det en ekstra fordel i Grow. Man bør nok ikke vælge Lunar Business for at få forsikringerne – men det er et stort plus, hvis man alligevel skal have Grow-pakken hos dem.
Kan man stole på Lunar Business?
Lunar og Lunar Business (Lunar A/S) er under opsyn af Finanstilsynet. Du kan derfor godt stole på Lunar og Lunar Business. De skal følge alle de gældende regler og lovgivning, der er på området. Hvis de ikke gør det, så må de ikke længere drive bankforretning i Danmark.
Da Lunar er i Danmark, så har du også meget gode klagemuligheder i modsætning til de udenlandske banker. Også selv hvis de har en banklicens eller lignende.
Kan man bruge Lunar Business som NemKonto?
Da der er tale om en dansk bank, så skal du ikke igennem alle mulige ekstra skridt for at få din Lunar Business erhvervskonto som din NemKonto. Dette er en af de store fordele ved at vælge denne erhvervskonto frem for de andre, vi har her på siden.
Hvorfor skal jeg downloade en app for at bruge Lunar?
Det skal du, fordi Lunar er en bank, der kun fungerer på mobilen. Ved at skære ved på fysiske filialer og udvikling af netbank til computere, så kan de give dig en bedre brugeroplevelse på mobilen – og vigtigst af alt, en lavere pris.
Ofte stillede spørgsmål
Lunar Business er en erhvervskonto, som du som dansk virksomhed kan ansøge om.
Du får Danmarks billigste erhvervskonto, og så får du en række andre fordele som rabatter, forsikringer og meget andet.
Lunar Business koster enten 205 kroner eller 355 kroner om måneden afhængig af pakke.
3 Responses
hej jeg skal åbning en firma konto
hej jeg ska lav peng a/s
Læste en gang at man med luner metalkort kan hæve gebyrfrit overalt også imudlandet.
Kan ikke finde det længer. Jeg har metalkort og rejser meget men har ikke optaget fordele 3ndu bortset fra forsikring, men det har også Danske bank uden afgift