Billy Regnskabsprogram Anmeldelse

PARTNER - ANNONCERING
Billy logo
Oprettelsesgebyr
0 kr.
Månedligt gebyr
0 kr.

Billy er ifølge dem selv “Danmarks nemmeste regnskabsprogram“, og dette kunne sagtens være rigtigt. Hvis du kigger efter et regnskabsprogram til at få overblik over din virksomheds regnskab, så har du nok haft Billy med i dine overvejelser.

Regnskabsprogrammet Billy er meget populært, og over 100.000 selvstændige har prøvet Billy. Tager man også et kig på deres Trustpilot, så har de 1.725 anmeldelser, hvor 86% af dem er “fremragende” (5) og 9% er “god” (4). Dette betyder, at 95% af anmeldelserne er 4 stjerner eller højere. Dette er lidt lavere end konkurrenten Dinero, men det er alligevel meget flot, og det er der nok en god grund til. Programmet er nemt at anvende.

Denne her artikel kommer til at omhandle Billy, og hvorfor man bør vælge programmet. Vi kommer selvfølgelig også ind på nogle ulemper, og hvor det måske kunne være en bedre idé at vælge et andet regnskabsprogram. Vi håber, at du efter at have læst artiklen her vil være i stand til at vælge det rigtige regnskabsprogram for dig og din virksomhed.

Kernefunktioner

Billy har som de andre regnskabsprogrammer en række forskellige kernefunktioner. Hvilke af disse funktioner du får adgang til afhænger af, hvilket abonnement du har. De har Billy Basic og Billy Premium, hvor førstnævnte er gratis at benytte op til 300 posteringer – uden at skulle oplyse kreditkortoplysninger.

Der er følgende kernefunktioner:

  • Ubegrænset antal posteringer (*)
  • Fakturering
  • Regninger
  • Moms
  • Mobil-app
  • Fuld support
  • Bogføringshelten (*)
  • Opbevaring af bilag i skyen (*)
  • Adgang til integrationer (herunder Lunar Business) (*)
  • Bankintegration (*)
  • Fakturadesigner (*)

Tillægsmoduler

Der er også mulighed for at tilkøbe følgende tillægsmoduler:

  • Årsregnskab
  • Revisorpakke

Billy Basic eller Billy Premium?

Ruller du højere op, så kan du se en liste over generelle kernefunktioner og diverse tillægsmoduler. Hvis der var (*) foran et punkt på en af listerne, så betyder det, at du skal have Billy Premium for at få adgang til den funktion eller fordel. Som der tidligere blev nævnt, så findes der to abonnementer: Billy Premium (koster penge) og Billy Basic (gratis).

Logisk nok så har Billy Premium flere funktioner end det andet abonnement. Når det så er nævnt, så mener vi ikke, at du ikke vil kunne klare alle de nødvendige ting ved udelukkende at anvende Billy Basic. Med andre ord mener vi, at det bliver nemmere at klare tingene med Premium, men Basic kan alt hvad det skal kunne.

Skal vi give et konkret eksempel, så kunne det være “Opbevaring af bilag i skyen”. Det er som sådan ikke en central del af et regnskabsprogram, men det er nice to have. Har du Billy Basic, så skal du desværre selv sørge for at holde styr på dine bilag. Dette kan du gøre ved at gemme dem steder som Google Drive eller noget helt tredje. Billy Premium kan dog gøre det for dig, så du har alt samlet et sted, og så er det nemmere at administrere. Man kan derfor anse dette for en ekstra funktion og ikke en manglende funktion i Basic.

Skal man tage et andet eksempel på, så kunne det være deres bogføringshelt. Denne funktion hjælper dig med at bogføre korrekt eller tilnærmelsesvist korrekt, men det er igen ikke en central del af traditionelle regnskabsprogrammer. Du kan jo sagtens klare dig uden. Det er bare meget nemmere at lave et regnskab første gang, hvis der kommer forslag til, hvad du skal bogføre det som og under hvilken konto.

En helt anden men også vigtig funktion, som du kun har i Billy Premium, er bankintegrationen. Dette gør, at du ikke selv skal afstemme alting i systemet. Det sker automatisk, og det er igen ikke traditionelt med i regnskabsprogrammer. Derudover får du også mulighed for at slå en række forskellige integrationer til, der automatiserer endnu flere ting.

Ulemperne ved Billy Basic

Vælger man noget der er gratis, så vil der naturligvis være nogle ulemper. Ulemper betyder dog ikke, at der er tale om et dårligt program eller lignende. Man skal blot være klar over, hvad der er af begrænsninger og ulemper, inden man vælger et program til bogføring og regnskab.

De fleste nye virksomheder vælger nok Billy Basic som kommer uden bogføringshjælp. Dette er lidt paradoksalt, fordi det er dem, der har mest brug for det – men det er ikke inkluderet. Man får derfor ikke så meget hjælp, og det kan have konsekvenser. Billy er dog gode til at lave artikler, som kan hjælpe en, og man skal ikke være kunde for at læse dem. Dette er i modsætning til Dinero, hvor du skal have Pro for at læse deres artikler. Der er altså ekstra arbejde forbundet med at finde de rigtige konti, når man bogfører med Basic.

Hvad koster Billy?

Som vi tidligere har været inde på, så findes der to forskellige versioner af Billy:

  • Billy Basic
    Gratis at anvende med en begrænsning på 300 posteringer.
  • Billy Premium
    Denne koster 195 kr. pr. md. (2022), hvis man tegner et abonnement for et helt år. Her får man 17% rabat i forhold til hvis man betalte for det månedligt til 235 kr. pr. md. De færreste skifter regnskabsprogram indenfor den indeværende regnskabsperiode, hvorfor man godt kan tillade sig at tegne et abonnement for et helt år.

Hvor god er Billys kundeservice?

Vi har hørt meget godt om Billys kundeservice, og dette bliver bekræftet, når vi læser anmeldelserne på Trustpilot. Du kan selv prøve at oprette en konto og chatte med dem, hvis du har brug for hjælp. Du kan også bare besøge deres hjemmeside, og nederst til højre vil der være en chat-boks, hvor du kan chatte med en medarbejder.

Chatten er åben alle ugens dage, og du kan stille spørgsmål om alt muligt. Det står ikke på deres hjemmeside, men vi formoder, at du skal have Billy Premium for at spørge ind til bogføringen, hvorimod alle kan stille spørgsmål til generelle ting såsom funktionalitet.

Hvis du betaler en bogholder eller en revisor for at svare på spørgsmål i forbindelse med bogføring samtidig med at du har Billy Basic, så kan du måske undvære den person, hvis du opgraderer. Du sparer også penge på den måde.

Hvilke virksomheder kan bruge Billy?

Som udgangspunkt kan alle slags virksomheder anvende Billy. Har du en af disse, så kan du nok anvende Billy:

  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Anpartsselskab (ApS)
  • Aktieselskab (A/S)
  • Iværksætterselskab (IVS) (udfaset)
  • Forening

Hvorfor bør man vælge Billy som regnskabsprogram?

Både Billy Basic og Billy Premium er gode abonnementer, der indeholder alle funktioner du skal bruge for at kunne lave et regnskab.

Det er nemt at oprette en gratis konto og starte med Billy Basic. Du får dog lov til at prøve Billy Premium gratis i 30 dage, når du opretter en bruger. På den måde kan du teste alle funktioner ud, når du opretter brugeren. Derefter kan du bare skifte til Billy Premium, når det passer dig. Har du et månedligt abonnement, kan du nedgradere, hvis du ikke har brug for nogle funktioner.

Hvis du er på udkig efter en bestemt integration, som kun Billy har, så er Billy Premium det oplagte valg.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man få Billy gratis?

Ja! Du kan få Billy gratis ved at oprette en konto og bruge Billy Basic.

Hvad koster Billy?

Billy koster 0 kr. om måneden, hvis du vælger Billy Basic. Vælger du at opgradere til Billy Premiym, så koster det 195 kr. om måneden.

Hvorfor skal man vælge Billy?

Man bør vælge Billy, hvis man vil have Danmarks nemmeste regnskabsprogram.

Alle regnskabsprogrammer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle regnskabsprogrammer
Billy logo

Gratis regnskabsprogram

✔️ Danmarks nemmeste regnskabsprogram
✔️ Gratis support hele ugen
✔️ Mobil app inkluderet
✔️ Automatisk bogføring af løn og salg

Annonce for Billy