Firmalån

Nogle gange kan firmaer have brug for lidt ekstra likviditet eller nogle penge til investeringer. I disse tilfælde er firmalån en af de gode løsninger, og vi har fundet en række danske udbydere af lån, der måske vil låne penge til dit firma.

Ofte stillede spørgsmål

Renterne afhænger af en individuel vurdering af din virksomhed.

De forskellige låneudbydere stiller forskellige krav. Generelt kræves der dog, at virksomhedens og dens ejere er i Danmark. Derudover skal du have en erhvervskonto. Nogle udbydere stiller også krav om at din virksomhed har en bestemt alder og omsætning.

Det er oftest muligt at tage et erhvervslån uden sikkerhed, hvis du stiller personlig garanti for lånet.

Du får typisk pengene udbetalt inden for 24 timer efter godkendelse.

Firmalån i 2022

Uanset hvordan det går for en virksomhed, så kan der komme et tidspunkt, hvor der lige er brug for lidt ekstra penge. Disse penge kunne eventuelt komme fra et firmalån. Du kan så bruge dette lån på forskellige ting såsom driften af virksomheden, udviklingen af helt nye produkter, udvidelser eller noget helt andet.

Det kan være, at ovenstående situation skyldes, at der ikke er likviditet nok til at føre tingene ud i livet. Nogle andre gange kan det være, at firmaet slet ikke har råd til det. Her kan du med et firmalån få ting til at ske hurtigere eller generelt, hvis virksomheden aldrig ville kunne få råd til det uden et lån. Man kan altså se denne form for lån som en form for investering. Hvis du ikke kan se det endnu, så kommer det til at give meget god mening her om lidt. Lånet kan anses som værende en investering i din egen virksomhed, fordi man jo skal bruge pengene til at få virksomheden til at vokse. Hver krone man bruge, skal man helst bruge på noget, der gavner virksomheden. Lånet er dermed en del af investeringen – og hvis ikke, så giver det ikke mening at låne penge. Omkostningen for selve investeringen er så renterne og gebyrerne, der måtte komme på.

Hvis du som mange nye iværksættere lige har startet din egen virksomhed, så har du sandsynligvis brugt nogle penge på en erhvervskonto, og så har du forhåbentlig også fundet et godt regnskabsprogram. Efter disse ting er blevet købt eller betalt for, så står du måske i en situation, hvor der ikke er nok penge til så meget andet. Her kan et firmalån så komme på tale, hvis du kan forsvare det over for dig selv. Hvis du er iværksætter, så skal du kun forsvare det over for dig selv, men det er også en vigtig ting. Andre skal forsvare det over for deres investorer.

En ekstremt vigtigt og relevant spørgsmål er, hvorvidt du overhovedet har brug for et firmalån. Hvis du allerede kan svare ja eller svare hvorfor, så er det næste nærliggende spørgsmål selvfølgelig, hvor mange penge der skal lånes og så hvilke betingelser de skal lånes under. Vi vil gennemgå alle disse ting i denne her artikel. På vores hjemmeside hjælper vi danske virksomheder og iværksættere med at finde billigere ydelser, så de kan spare penge. Denne her side handler primært om firmalån, og du kan finde vores sammenligning af disse ved at rulle op.

Et firmalån kan også gå under navnene erhvervslån eller virksomhedslån.

Hvad kan et firmalån bruges til?

Vi var tidligere inde på nogle ting, som du kunne bruge et firmalån til. I denne sektion graver vi dog dybere ned i de ting, som du kan bruge lånet til. Du får dermed et godt overblik over mulighederne, som du måske endda ikke var klar over fandtes. Nogle anvender dermed denne sektion som en inspiration til anvendelsesmulighederne. Som altid ved lister så er der nogle punkter, som er mere relevante end andre. Af denne grund kan du hurtigt læse igennem punktet, hvis det ikke er helt relevant for dig.

Driftskapital

Ingen siger at det er en nem ting at være ejer af en virksomhed, og nogle gange er det ekstra svært. Økonomien kan nemlig være lidt skidt, og i disse tilfælde kan man hurtigt få brug for det, der hedder driftskapital. Med denne kapital får man virksomheden til at køre rundt. Mange anvender denne kapital til at betale for varer, de har købt. Med andre ord går disse penge typisk til leverandørerne. Pengene kan også bruges til at betale en række faste omkostninger, som jo er en del af driften. Nogle virksomheder sælger varer eller ydelser på kredit, og der kan derfor gå noget tid mellem fakturadato og betalingsdato. Tager man et firmalån i mellemtiden, så kan man få tingene til at løbe rundt.

Man kan med andre ord få brug for driftskapital, hvis man mangler noget likviditet i virksomheden. Man kunne dog overveje, om man i fremtiden skulle holde op med at sælge på kredit. Dine kunder bliver dermed tvunget til at betale hurtigere, og så har du ikke brug for et lån i fremtiden.

Dette bør du vide inden du optager et lån

Det er bestemt ikke en hemmelighed, at pengene du låner igennem et firmalån skal betales tilbage. Det er du selvfølgelig klar over. Alligevel overser mange virksomhedsejere en række andre ting. I det følgende kommer vi netop til at fokusere på de ting, folk gør galt. Vælger du at optage et firmalån, så bør det være fordi du forventer, at tingene bliver bedre. Med andre ord skal der være tale om en såkaldt midlertidig nedgang og ikke en permanent nedgang. Hvis du allerede nu ved, at det ikke kommer til at gå meget godt i fremtiden, så bør du nok genoverveje, om du har brug for dette lån – og om du kan betale det tilbage. Det er ikke utænkeligt, at du kommer ud i en situation, hvor det ikke er muligt.

I dag er det heldigvis (eller uheldigvis) muligt at optage et firmalån uden at skulle stille nogen former for sikkerhed. Firmalånet er altså uden sikkerhedsstillelse. Mange virksomheder oplever dog, at ejerne skal stille personlig garanti for lånet. Dette betyder altså, at hvis din virksomhed ikke kan betale pengene tilbage til låneudbyderen, så kan de gå efter dig personligt. Ingen vil stå i sådan en situation og specielt ikke af den grund, at man kan havne i RKI. Havner man der, så kan man ikke låne penge i fremtiden.

Vi har i denne artikel været inde på en række forskellige punkter, som man skal have i hovedet, inden man optager et firmalån. Her er de opsummeret:

  • Har jeg brug for det lån?
    Et lån vil kun give mening, hvis din forretning reelt har brug for det. Hvis du på nuværende tidspunkt ikke har en plan for, hvordan pengene skal bruges, og hvordan de skal tilbagebetales, så er det nok ikke verdens bedste idé at låne penge i dag. Der kommer jo renter og gebyrer på lånet, og det er bare tabte penge, hvis disse ikke bliver investeret i noget fornuftigt. Find derfor ud af, om du overhovedet har brug for pengene. Lav en god plan, fordi du får også brug for den, når du skal forklare, hvad du skal bruge pengene til.
  • Hvor bør jeg egentlig låne?
    Lånet skal betales tilbage – det er ikke noget nyt. Det er af denne grund meget vigtigt, at du forholder dig meget kritisk til hvor mange penge, der reelt bør lånes. Man er selvfølgelig optimist, men her bør man altså være kritisk. Du bør være i stand til at betale pengene tilbage, hvis det ikke kommer til at gå godt for din virksomhed i den nærmeste fremtid. Hvis det ikke er muligt for dig eller din virksomhed, så overvej om du ikke skulle finde en anden løsning end et firmalån. Du kan ikke få lov til at låne et ubegrænset beløb, for låneudbyderne har selvfølgelig forskellige regler – men bare fordi du kan låne et bestemt beløb, så er det ikke ensbetydende med at du bør gøre det.
  • Hvad er omkostningerne?
    Uanset hvilken type lån man tager, så bør man tjekke omkostningerne igennem. Omkostningerne består oftest at både renter og gebyrer. Det er ikke altid gennemskueligt for den almindelige dansker at finde ud af, hvad et lån koster. Du bør derfor nærlæse betingelserne og de forskellige ting, du bliver præsenteret for. Din virksomhed har ikke den samme form for beskyttelse, når den indgår aftaler, som en privatperson har. Af denne grund bør du være ekstra påpasselig og opmærksom – specielt inden du underskriver en låneaftale.
  • Hvad er risikoen for mig?
    Hvis du skal stille personlig sikkerhed for lånet, så introducerer du en risiko for dig selv. Du kan altså komme til at hæfte for din virksomheds gæld. Dette gælder også, hvis du har et selskab med begrænset hæftelse. Overvej om du har råd til at tage denne risiko, og om der ikke er en anden vej rundt om problemstilloingen. Det kan nemlig gå ud over din personlige økonomi, hvis virksomheden ikke er i stand til at betale.
Alle udbydere
Kilder