Aktionærlån og anpartshaverlån i 2026
Et aktionærlån (eller anpartshaverlån) opstår, når en kapitalejer eller et ledelsesmedlem låner penge af sit eget selskab. Pr. 1. januar 2025 er det selskabsretlige forbud i selskabslovens §§ 210-212 ophævet. Selskaber kan nu lovligt yde lån til ejere. Men den skattemæssige behandling i ligningslovens § 16 E er uændret: lånet beskattes som løn eller udbytte. I denne guide gennemgår vi de gældende regler og konsekvenser.
Ophævelse af selskabslovens §§ 210-212
Den 19. december 2024 vedtog Folketinget at ophæve selskabslovens §§ 210-212, der forbød kapitalselskaber at yde lån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Ophævelsen trådte i kraft 1. januar 2025.
Det betyder, at det selskabsretligt nu er lovligt for et ApS eller A/S at låne penge til ejere og ledelse. Men de generelle selskabsretlige regler gælder stadig:
- Selskabet skal have forsvarligt kapitalberedskab efter lånet
- Lånet skal være i selskabets interesse
- Lånet må ikke give visse kapitalejere utilbørlig fordel på andres bekostning (selskabslovens § 127)
Skattemæssig behandling: Ligningslovens § 16 E
Selvom det selskabsretlige forbud er ophævet, er den skattemæssige behandling uændret. Ligningslovens § 16 E (indført i 2012) bestemmer, at lån fra selskabet til en hovedaktionær beskattes som enten:
- Udbytte: Beskattes med 27 % op til progressionsgrænsen (79.400 kr. i 2026) og 42 % af beløb derover. Se udbytteskat
- Løn: Beskattes som personlig indkomst med op til ca. 56 % inkl. AM-bidrag og topskat
Beskatningen sker på hævningstidspunktet. Det gælder ikke kun egentlige lån, men også sikkerhedsstillelser, garantier og midler stillet til rådighed. Selv små private udgifter på firmakortet kan udløse beskatning.
Nye regler fra juni 2025: Tilbagebetaling og genhævning
Folketinget vedtog den 3. juni 2025 nye regler for ligningslovens § 16 E, der lemper konsekvenserne ved tilbagebetaling:
- Hvis et beskattet aktionærlån tilbagebetales, kan det samme beløb hæves igen uden fornyet beskatning
- Tilbagebetalingen skaber en skattemæssig gæld fra selskabet til personen (rentefri, anfordringsvilkår)
- Selskabet skal føre en skattemæssig mellemregningskonto per person
Tidligere blev man beskattet af beløbet, selvom man tilbagebetalte det, og kunne ikke hæve det igen skattefrit. De nye regler sikrer, at man kun beskattes én gang af det samme beløb.
Hvem er omfattet?
Ligningslovens § 16 E gælder for personer med bestemmende indflydelse over selskabet samt deres nærtstående (ægtefæller, børn mv.). Bestemmende indflydelse foreligger typisk, når personen ejer mere end 50 % af stemmerettighederne.
Der er ingen bagatelgrænse. Selv små beløb kan udløse beskatning. Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er dog undtaget, fx hvis selskabet driver bankvirksomhed.
Lovlige alternativer til aktionærlån
I stedet for at låne af selskabet og udløse beskatning kan du som ejer benytte disse metoder:
- Udbytte: Udlodning af udbytte efter generalforsamlingsbeslutning. Se løn eller udbytte
- Løn: Udbetaling af løn for dit arbejde i selskabet
- Mellemregning i plus: Hold din mellemregningskonto i plus (selskabet skylder dig). Så kan du hæve uden skattemæssige konsekvenser
Praktisk rådgivning
For at undgå utilsigtet beskatning bør du:
- Holde mellemregningen positiv (selskabet skylder dig)
- Bogføre alle udlæg og private hævninger løbende
- Bruge et regnskabsprogram der giver overblik over mellemregningen
- Adskille private og selskabets udgifter med separat erhvervskonto
Hold styr på mellemregningen
Med Dinero får du overblik over mellemregningen og undgår utilsigtet beskatning af aktionærlån.
Relaterede sider
Ofte stillede spørgsmål om aktionærlån
Er det ulovligt at låne penge af sit eget ApS?
Hvad sker der skattemæssigt ved et aktionærlån?
Hvad er forskellen på aktionærlån og mellemregning?
Gælder de nye regler fra 2025 også for lån ydet før 2025?
Senest opdateret: april 2026