Omvendt betalingspligt (reverse charge) i 2026
Normalt er det sælgeren, der opkræver moms og afregner den til SKAT. Men ved omvendt betalingspligt vendes rollerne om: det er køberen, der skal beregne og indberette momsen. Ordningen sikrer, at momsen afregnes i det land, hvor varen eller ydelsen forbruges. Her gennemgår vi, hvornår omvendt betalingspligt gælder, og hvordan du håndterer det i praksis.
Hvad er omvendt betalingspligt?
Omvendt betalingspligt (på engelsk: reverse charge) er en momsregel, hvor ansvaret for at afregne moms flyttes fra sælger til køber. Sælger sender en faktura uden moms, og køber beregner selv den danske moms på 25 % og angiver den i sin momsangivelse.
For momspligtige virksomheder med fuld fradragsret er nettoeffekten typisk 0 kr. Du angiver salgsmoms i rubrik A og trækker det tilsvarende beløb fra som købsmoms i rubrik B. Men selvom resultatet er nul, er det et lovkrav at indberette begge beløb korrekt.
Hvornår gælder omvendt betalingspligt?
Der er flere situationer, hvor omvendt betalingspligt gælder i Danmark:
- EU B2B-køb af tjenesteydelser: Når du køber en ydelse fra en virksomhed i et andet EU-land, gælder omvendt betalingspligt altid. Der er ingen beløbsgrænse.
- EU B2B-køb af varer: Når du køber varer fra et andet EU-land, og dine samlede EU-varekøb overstiger 80.000 kr. om året, skal du angive erhvervelsesmoms. Er du momsregistreret og oplyser dit momsnummer, gælder det dog fra første krone.
- Bygge- og anlægsarbejde i Danmark: Ved køb af bygge- og anlægsydelser fra en underleverandør gælder omvendt betalingspligt for momsen. Det er altså hovedentreprenøren, der afregner momsen.
- Metalskrot og CO2-kvoter: Handel med metalskrot, CO2-kvoter og visse andre varer er også omfattet af omvendt betalingspligt i Danmark.
Fælles for alle tilfælde er, at transaktionen sker mellem to momsregistrerede virksomheder (B2B). Omvendt betalingspligt gælder aldrig ved salg til private forbrugere.
Sådan indberetter du omvendt betalingspligt
Når du modtager en faktura med omvendt betalingspligt, skal du beregne 25 % moms af det fakturerede beløb. Derefter angiver du beløbet to steder i din momsangivelse:
- Rubrik A (salgsmoms): Her tilføjer du det beregnede momsbeløb.
- Rubrik B (købsmoms): Her trækker du det samme beløb fra (forudsat fuld fradragsret).
Nettoeffekten for momspligtige virksomheder er 0 kr. Men glemmer du at angive beløbet i rubrik A, kan Skattestyrelsen efteropkræve salgsmomsen, uden at du automatisk får fradrag i rubrik B. Det kan betyde en reel omkostning på 25 % af købet. Sørg derfor altid for at indberette korrekt.
En typisk fejl: Manglende indberetning
Den hyppigste fejl er, at virksomheder simpelthen glemmer at angive omvendt betalingspligt i momsangivelsen. Fakturaen fra den udenlandske leverandør viser 0 kr. i moms, og derfor bogfører man den uden moms. Men det er netop pointen: du skal selv tilføje momsen i din angivelse.
Bruger du et moderne regnskabsprogram, kan du undgå denne fejl. Programmer som Dinero har særlige momskoder til EU-køb, som automatisk beregner og placerer beløbene korrekt i din momsangivelse.
Dinero
Dinero håndterer omvendt betalingspligt automatisk. Vælg den rigtige momskode, og programmet klarer resten.
Krav til fakturaen
Når omvendt betalingspligt gælder, skal fakturaen fra sælger tydeligt angive, at køberen er ansvarlig for momsafregningen. Det gøres typisk med teksten "Reverse charge" eller "Omvendt betalingspligt" på fakturaen. Derudover skal begge parters momsnumre fremgå. Har du endnu ikke et EU-momsnummer, kan du læse mere om, hvordan du får det, i vores guide til EU-momsnummer.
Relaterede sider
Ofte stillede spørgsmål om omvendt betalingspligt
Hvad er omvendt betalingspligt i praksis?
Skal jeg betale ekstra moms ved omvendt betalingspligt?
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at indberette omvendt betalingspligt?
Gælder omvendt betalingspligt også for salg til private (B2C)?
Senest opdateret: april 2026